Den omstridte italienske ministerpræsident, Silvio Berlusconi, er nu ved at miste noget af dét, han ellers har levet højt på. Kvindernes opbakning.
Næsten 100.000 italienske kvinder har underskrevet en protest, der lyder:
"Denne mand er en fornærmelse mod kvinder og mod demokratiet. Lad os stoppe ham!"
Berlusconi har gennem det seneste halve årstid gennemlevet en regulær deroute. Konen har forladt ham, og han er blevet taget i lag med ludere og helt unge skønheder.
Den fodboldtossede præsident har ved flere lejligheder taget meget let på de mange sex-historier om hans person. Og det er faldet mange kvinder i støvlelandet for brystet.
"Kvinder er i hans opfattelse ungdommelig tiltrækning, fysisk forførelse og, frem for alt, fuldstændig underkastelse af chefens vilje. Kvinder er til for at synge med chefen, gentage chefen og stille sig til rådighed for chefen, som det er tilfældet ved kommercielle messer og i despotier, baseret på personkult," står der i protesten ifølge DR.