Bergvold på vej til Italien

FCK-spilleren Martin Bergvold kan være på vej til at skifte jobbet i FC København ud med den italienske Serie A klub Livorno.

Martin Bergvold har haft svært ved at tilspille sig en fast plads på FCK-mandskabet i det forgangne efterår, og nu skulle den venstrebenede midtbanespiller være på vej til den italienske Serie A.

Det italienske telegrambureau ANSA oplyser, at der er kontakt mellem FCK og Livorno omkring et muligt skifte, men i FCK-lejren har man ingen kommentarer.

»Vi kommenter aldrig på den slags,« siger FCK’s sportschef, Carsten V. Jensen, til Ekstrabladet.dk.

Livorno frister en tilværelse på en øjeblikkelig niendeplads i Serie A og er videre i UEFA Cuppen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.