Fredrik Berglund skal hjem til Sverige. Han er kravlet længere og længere væk fra en plads i startopstillingen hos de danske mestre, og FCKs seneste indkøb af Morten Nordstrand, gjorde udslaget for Berglund.
FCK oplyser på klubbens hjemmeside, at de to klubber og Berglund er blevet enige om, at Fredrik Berglund skifter til Elfsborg med omgående virkning.
- Både vi og Fredrik har fået et godt tilbud fra Elfsborg. ’Bella’ har
været en fornøjelse at have i truppen – både på og uden for banen, og
vi kommer til at savne ham. Vi ønsker Berglund al mulig held og lykke i
fremtiden, siger sportschef, Carsten V. Jensen til fck.dk.
Fredrik Berglund nåede at spille 52 kampe for FC København og scorede 18 mål i den hvide trøje. Inden opholdet i FC København havde han en succesrigt ophold i Esbjerg.
Med skiftet kommer Berglund hjem til den klub, hvor han karriere begyndte - og det glæder han sig til.
- Jeg har været utrolig glad for min tid her i FC København, selvom
det kun blev til en enkelt sæson. Det er en fantastisk klub med masser
af rare og kompetente mennesker. Jeg kommer til at savne København og
håber på al mulig lykke til FCK i fremtiden, men glæder mig også til at
komme hjem til Elfsborg, siger Fredrik
Berglund.
Klubberne har ikke offentliggjort nærmere oplysninger om overgangssummen.