Den bulgarske angriber Dimitar Berbatovs mål midtvejs i anden halvleg sikrede Manchester United en 1-0 sejr over Middlesbrough i den engelske Premier League.
Middlesbrough havde ydet god modstand, men sejren til hjemmeholdet var alligevel i orden.
Efter Dimitar Berbatovs mål formåede sydkoreaneren Park Ji-Sung på forunderligvis at brænde en kæmpechance tæt foran mål, så det blev ved 1-0 til hjemmeholdet.
Med sejren liger Manchester United stadig på tredjepladsen i Premier League med 38 point for 18 kampe.
Liverpool topper ligaen med 45 point for 20 kampe, mens Chelsea har 42 point for 20 kampe.
Middlesbrough har 20 point for 20 kampe og ligger lige over nedrykningsstregen.