I marts sidste år kostede en liter 95 oktan benzin i fast forbrugerpris, det vil sige maksimum-prisen, sølle 9,83 kr.
I dag hedder prisen 14,19 kr. Det er næsten 4,50 krones stigning på halvandet år. Den store pandemi-nedlukning og børsernes fald i marts 2020 betød et fald i benzinpriserne. Måneden forinden var prisen 10,33 kroner ifølge Drivkraftdanmark.dk . Men siden da er det bare gået op og op.
Den store forventelige krise udeblev, folk købte stadig biler – flere end aldrig før – aktiekurserne steg og steg, og i dag er der slet ikke udsigt til, at brændstofpriserne vil falde sådan lige foreløbigt. Tværtimod.
Ifølge FDM, så er det nu ikke helt rigtig, at prisen er den højeste nogensinde. Her skal vi nemlig knapt 40 år tilbage i tiden til september 1982 for at finde den.
Dengang kostede en liter benzin 6,60 kr., og det lyder jo ikke af så meget, men korrigeret for inflation og omregnet til nutidskroner svarer det i dag til 15,68 kr.
Så vi er stadig godt én krone væk fra rekorden. Men tankevækkende alligevel, at benzin nu er dyrere end Cola!