I fem dage i træk har politiet forsøgt at slå utilfredse demonstranter tilbage fra Tahrir-pladsen midt i den egyptiske hovedstad.
Politiets gummikugler og tåregas blev modsvaret af benzinbomber og stenkast fra folkemængden.
"Politiet og og hæren er én beskidt hånd!," råbte folkemasserne taktfast.
Den midlertidige regering meddelte tirsdag, at den vil træde tilbage. Begrundelsen er, at man føler et medansvar for politiets grove behandling af demonstranter.
På mandag i næste uge ventes parlamentet at vælge en ny midlertidig regering.
De nylige uroligheder har indtil videre betydet, at cirka 30 demonstranter er blevet dræbt og ikke færre end 1.950 er blevet sårede. Kampene har kortvarigt været afbrudt af midlertidige 'våbenhviler' imellem politi og demonstranter.
Egyptens militærråd har forsøgt at få indføjet i landets grundlov, at nedskæringer i militæret ikke må vedtages af parlamentet.
Kilde: CNN