Forleden måtte Liverpool hjemme på Anfield ydmygende se sig slået af franske Marseille i Champions League.
Søndag var det nær gået galt igen, da Liverpool først i overtiden sikrede sig 2-2 mod ellers formsvage Tottenham.
Ifølge Liverpool-manager Rafael Benitez gør savnet af skadede Daniel Agger ondt på det ellers bundsolide Liverpool-forsvar, som i Aggers fravær har bestået af Jamie Carrager og Sami Hyypiä.
- Det er tydeligt, at de (Carrager og Hyppiä, red.) spiller mange kampe i træk, siger Rafael Benitez til Liverpool-avisen Daily Post.
- Tidligere lukkede vi ikke mange mål ind og slet ikke lette mål, siger Benitez, der nok må regne med at skulle undvære sit danske forsvars-es i to-tre uger endnu.