Rafael Benitez er fortid i Inter.
Spanieren fik blot seks måneder i den italienske storklub, inden han blev fyret på gråt papir.
Fyringen kommer blot en uge efter, at Inter vandt VM i klubhold. Men i den italienske Serie A er det gået knap så godt.
Benitez, der tidligere har trænet Liverpool, havde kontrakt med Inter indtil udgangen af næste sæson.
Han overtog posten som Inter-træner efter Jose Mourinho.
På klubbens hjemmeside kan man læse, at parterne skilles efter gensidig aftale, men det har længe sviret med rygter om en mulig fyring, efter at Benitez ragede uklar med klubledelsen om spillerindkøb.
Inter ligger pt. blot nummer syv i Serie A med 13 point op til rivalerne AC Milan på rækkens dukseplads.