Rafael Benitez har så vidt vides ikke gjort noget forkert, efter han forleden tiltrådte som manager i Chelsea, men spanieren blev alligevel buhet ud af egne fans søndag, da han fik debut med 0-0 mod de forsvarende mestre fra Manchester City.
Men det lod den tidligere Liverpool-manager sig ikke gå på af, sagde han efter kampen.
- Jeg kan garantere for, at jeg var fokuseret på kampen, så jeg hørte ikke tilskuerne, siger Rafael Benitez til Sky Sports.
- Om de siger noget eller ej, så er fokus på kampen. Jeg lyttede ikke, men koncentrerede mig. I kan bare se mit kropssprog på udskiftningsbænken. Jeg forsøgte at give instruktioner til spillerne, og det var det.
Mange Chelsea-fans var utilfredse med, at Roberto Di Matteo, som sikrede klubben Champions League-trofæet, blev fyret forleden. Og de har åbenbart ikke tilgivet Benitez for hans tid som Liverpool-manager.
Rafael Benitez er ansat på en kontrakt, der foreløbigt går til og med udgangen af denne sæson.
Den tidligere Liverpool-managers seneste job var i Inter, hvor han dog blev fyret efter seks måneder. Han har siden da været arbejdsløs i næsten to år og givet udtryk for, at han gerne ville i gang igen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.