Pia Christmas-Møllers afgang fra de Konservative har splittet partiets vælgere. Det skriver Berlingske Tidende.
Således bakker kun lidt over halvdelen af de Konservative vælgere op om Bendt Bendtsen som partiformand. Det viser en ny Gallup-måling, hvor 443 konservative vælgere i dagene efter, at Pia Christmas-Møller forlod partiet, blev spurgt, hvem de mener skal lede deres parti.
54 procent af de adspurgte peger på Bendt Bendtsen. Blandt de, der afviser den nuværende partiformand, peger halvdelen på Lene Espersen som bedste bud på en afløser, mens 30 procent vil foretrække Connie Hedegaard.
Bendt Bendtsen ønsker ikke at kommentere målingen, mens de Konservatives gruppeformand Helge Adam Møller erkender, at han naturligvis ville foretrække, at 100 procent bakkede op . Han tilføjer dog, at Bendt Bendtsen har stor opbakning i folketingsgruppen og i baglandet.
Hver tredje af de adspurgte mener, at det var i orden at fyre Pia Christmas-Møller som politisk ordfører. Hver tredje mener, at det var en fejl, mens tredje ved ikke.
Pia Christmas-Møller vil heller ikke kommentere målingen.