De Konservative trækker ikke nogen kaniner op af hatten i valgkampen.
Sådan lyder meldingen fra partiformand Bendt Bendtsen.
- Mit slagnummer er, at vi ikke er til eksperimenter. Vi er til stærk
kræftbehandling, støtte til børnefamilierne og en sund økonomisk politik, siger Bendt Bendtsen.
Selvom De Konservative ligger til en tilbagegang i de seneste meningsmålinger, forsikrer Bendtsen om, at han er optimist på sit partis vegne. Han henviser til, at det gik partiet bedre ved sidste valg, end de første meningsmålinger viste.
- Jeg glæder mig til valget, siger Bent Bendtsen.