Onsdag var der stort anlagt premiere på den nye Viaplay-dokumentar "Bendtner" i Dagmar Teateret i København.
Dagens mand i skysovs var da også lutter smil, da han dukkede op på den røde løber med kæresten Sus Wilkins, - men havde de fremmødte medier drømt om større interviews, så blev de slemt skuffede.
Det konstaterer flere medier dagen derpå.
- Nicklas selv ville kun tale med Viaplay, som lægger platform til dokumentaren og strøg ellers lige uden om den ventende og forventningsfulde hord af journalister fra øvrige medier, lyder det således på sh.dk.
Heller ikke bt.dk fik meget med hjem fra eks-fodboldspilleren på den røde løber og kunne blot konstatere.
- Men efter et par korte ord til Viaplay, der står bag den nye dokumentar "'Bendtner", smuttede Nicklas Bendtner og Sus Wilkins fra at tale med resten af den fremmødte presse.
"Bendtner" får premiere på streamingtjenesten den 12. februar.
Dokumentaren, som udkommer i tre afsnit, vises også på TV 3.