Natklubben Karel van Mander fik forleden besøg af Arsenal-angriberen Nicklas Bendtner og tv-værten fra Paradise Hotel, Rikke Gøransson.
Aftenen udviklede sig hurtigt til en vild champagnebrandert, da Bendtner spenderede over 20.000 kroner på de dyre flasker for derefter at hælde det ud over natklubbens møblement og Rikke Gøransson.
De to festede sammen med deres venner til den lyse morgen, hvorefter rengøringsholdet måtte tilkalde ekstra forstærkning for at kunne rengøre VIP-rummet, hvor udskejelserne havde fundet sted, skriver Se og Hør.
Ifølge vidner blandt natklubbens gæster kneb Nicklas Bendtner tv-værten i brystvorten, og de skulle desuden have stået tæt sammen i løbet af aftenen.
Rikke Gøransson afviser dog, at der skulle være noget som helst romantik i luften.
"Hvis man skal tale sammen i den larm, bliver man jo nødt til at stå tæt. Og han er jo en ung fyr, der har lov til at fyre den af engang imellem," siger hun.