Arsenal er videre i FA Cuppen med en sejr på 3-1 over Leeds United. Dermed vandt Nicklas Bendtner det indbyrdes danskeropgør med Leeds-målmanden Kasper Schmeichel.
Arsenal kom forrygende fra start med en scoring efter bare fem minutter ved Samir Nasri.
Efter 35 minutter blev det 2-0 til London-holdet, da Bacary Sagna sendte bolden i kassen fra kanten af feltet, men bare to minutter senere reducerede Bradley Johnson til 1-2.
Nicklas Bendtner, der havde visse udfald i kampen, fik et par pulser i manager Arsene Wengers bog, da han efter 76 minutter sendte bolden ind til Robin Van Persie, som kunne lukke kampen til 3-1.
Arsenal møder i næste runde League One-mandskabet fra Huddersfield. Kampen spilles søndag 30. januar.