Nicklas Bendtner viste målfarlighed søndag, da danskeren var impliceret i flere scoringer for norske Rosenborg i Eliteserien.
Det skete, da Rosenborg hjemme tog imod Vålerenga og vandt opgøret 3-0 i den bedste norske række.
Dermed avancerede Rosenborgs mestre til andenpladsen i ligaen med 27 point for en kamp mere end Brann, der topper med 31 point.
Bendtner var med i det første mål til 1-0, og han scorede også målet til 3-0 efter 54 minutter på et straffespark.
Det blev 1-0 efter 13 minutter efter et flot angreb, hvor Bendtner modtog bolden og brugte to berøringer, før han fandt Anders Konradsen, som sparkede Rosenborg foran.
Efter lidt under en halv time øgede Pål André Helland til 2-0, inden Bendtner sikrede 3-0-sejren på straffesparket.
Nicklas Bendtner havde håbet at skulle deltage ved VM for Danmark i øjeblikket i Rusland, men 3. juni blev Bendtner vraget til den danske trup.
Nicklas Bendtner døjede med en skade i perioden op til den endelige udtagelse af den danske trup, men 11. juni fik han spilletid for Rosenborg i en ligakamp mod Tromsø.
Forleden kommenterede Bendtner sin manglende deltagelse ved VM-slutrunden.
- Det var ikke, hvad jeg havde forventet, der skulle ske. At det faldt ud, som det gjorde.
- Jeg fik nogle dage til at komme mig over min skade. Jeg trænede allerede godt og fuldt med 8. juni, sagde Bendtner forleden til Rosenborgs hjemmeside.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.