Første gang den unge angrebskomet Nicklas Bendtner på 22 og baronessen Caroline Flemming på 34 var ude at lufte dansetrinene, var det til noget klassisk som danske Thomas Helmig.
Det afslører Bendtner i forbindelse med udgivelsen af VM-soundtracket 'VM 2010 - spillernes egne hits', som ud over den officielle VM-sang Nephews 'The danish way to rock', indeholder en række af VM-heltenes favoritnumre.
"Den første sang, jeg dansede til med min elskling," siger Nicklas Bendtner om Thomas Helmig-sangen 'Jeg tager imod' ifølge B.T.
Og det ser ud til, at fodboldspillerne mest er til de danske kunstnere, selvom mange af dem har godt gang i den internationale karriere.
Landsholdets anfører har for eksempel valgt storhittende Medinas 'Kun for mig'.
"Jeg elsker beatet og har tit siddet i bilen og rocket med min søn," siger Jon Dahl.
Og Juventus-stjernen Christian Poulsen er mere til 'Party i provinsen' med ligeledes danske Hej Matematik.