Det er ikke let at være Nicklas Bendtner for tiden. I går blev han offentligt kritiseret af den tidligere topangriber i Arsenal Ian Wright, og selvom han fik en startplads i tirsdagens Champions League kamp mod Braga, blev det ikke meget bedre.
Bendtner og Arsenal kunne ikke rigtig få spillet til at glide, og den danske angriber måtte se sig udskiftet efter 73 minutter.
Endnu værre blev det, da Braga med få minutter igen bragte sig foran ved Matheus, og samme mand sluttede en helt igennem trist Arsenal-aften med en scoring til 2-0.
Efter kampen rasede Arsenals manager, Arsene Wenger, mod kampens dommer, som han beskyldte for at se igennem fingre med portugisernes hårde spil.
Det ændrer dog ikke på, at Arsenal og Bendtner har ryggen mod muren før sidste puljekamp om to uger.
Arsenal er tvunget til at vinde over Partizan Beograd for at avancere til ottendelsfinalerne. Med en sejr er englænderne til gengæld også sikre på at komme videre.