Tre point i tre kampe. Det bliver man ikke engelsk mester
af. det gør man heller ikke af den indsats, som Nicklas Bendter og co. leverede
i søndagens udekamp mod bundholdet fra Wigan.
Nicklas Bendtner startede inde,
men den unge dansker formåede langt fra at gribe den chance for en mere
permanent plads i startopstillingen for The Gunners.
Både Bendtner og
angrebskollegaen, Emanuel Adebayor, leverede en sløj indsats for et generelt
uoplagt Arsenal-hold, der bliver nødt til at satse på Champions League, hvis ikke
formenkurven i Premier League snart begynder at pege i den rigtige retning.
Søndagens flop mod Wigan, der samtidig skal roses for en god og disciplineret indsats, var tredje skuffelse på stribe for Wengers tropper i den hjemlige liga.
Senest er det blevet 1-1 hjemme mod Aston Villa og 2-2 ude mod nedrykningskandidaterne fra Birmingham.
Det har givet Manchester United ny tro på at genvinde mesterskabet. Og med Arsenals seneste pointtab ligger mesterskabet igen til United, der med en kamp i baghånden nu kun er to point efter Arsenal.