Bendtner kritiseres af fans

Den danske landsholdsforward Nicklas Bendtner, kritiseres af Birminghams fans efter et par kampe uden mål. I forventer for meget, siger klubbens træner.

Forventningerne til den unge danske angriber Nicklas Bendtner er alt for høje, og derfor må Birminghams fans klappe i, siger klubbens manager, Steve Bruce.

»Nicklas har haft fansene lidt på nakken, og jeg har tænkt mig at appellere til dem om at stoppe det. Man tror han er en mand, men det er han ikke. Han er stadig en dreng, der kunne spille på vores ungdomshold,« siger Steve Bruce ifølge Clubcall.com.

Nicklas Bendtner har ikke scoret i klubbens seneste seks kampe.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.