Adgangsvejene til Østre Landsrets nye bygning på Orientkaj i København er kringlede på grund af de omfattende bygge- og anlægsarbejder, der er i gang i området.
Mere kringlet endnu er dog den jura, der torsdag er på spil inde i landsretsbygningen, hvor den tidligere landsholdsangriber Nicklas Bendtner er under anklage og risikerer at miste sin grå eldrevne Porsche Taycan Turbo S til en værdi af 2,4 millioner kroner.
Byretten bestemte forrige år, at bilen skal konfiskeres, men den dom har Nicklas Bendtner anket til Østre Landsret, som torsdag indledte behandlingen af sagn.
Sagen drejer sig om fem situationer i 2020 og 2021, hvor Nicklas Bendtner blev standset af politiet og sigtet for at køre uden kørekort. Selv mente han, at papirerne så at sige var i orden. For han havde nemlig et britisk kørekort.
Det erhvervede han tilbage i april 2013, måneden efter at han i Danmark blev dømt for spritkørsel. I forbindelse med dommen blev han frakendt retten til at køre bil i tre år.
Og nu begynder juraen at blive indviklet. Faktisk så indviklet, at det kan få betydning for rettens afgørelse.
- Vi skal huske på, at det er borgerne, der skal kunne forstå reglerne. Ikke mindst i en straffesag, lød det fra advokat Anja Velbæk Mouridsen, der er forsvarer for Nicklas Bendtner.
Tilbage til juraen. Når man frakendes førerretten, kan man generhverve denne, når frakendelsesperioden ophører. Det sker typisk ved, at man går til en køreprøve. Derefter må man køre bil igen.
Nicklas Bendtners frakendelsesperiode ophørte ved udgangen af marts 2016. På det tidspunkt havde han imidlertid allerede et gyldigt britisk kørekort udstedt i april 2013.
Han fik i den mellemliggende periode vide af sin daværende advokat, at når frakendelsesperioden udløb, så ville han lovligt kunne køre bil i Danmark igen, idet han i kraft af sit britiske kørekort havde førerret.
For har man førerret i ét EU-land, så har man i alle. Og derfor søgte Bendtner ikke om at generhverve førerretten.
Men - og nu bliver det endnu mere - kringlet. EU-reglerne er skruet sammen på den måde, at den automatiske overførsel af førerret fra ét land til et andet, ikke gælder, når der er sket eksempelvis frakendelse.
Sådan var EU-reglerne også i 2016. Men af en eller anden grund var de ikke blevet skrevet ind i den danske færdselslov, og derfor kunne man ikke straffe nogen for at overtræde dem.
EU-reglerne trådte først i kraft i juli 2017, efter at Højesteret i en dom havde påpeget problemet.
Det vil altså sige, at Nicklas Bendtner i perioden fra marts 2016 til juli 2017 kørte lovligt i Danmark. I hvert fald ville han med højesteretsafgørelsen in mente ikke kunne straffes. Og ifølge Anja Mouridsen er det afgørende.
Modsat i lokalet er specialanklager Rikke Jensen fra Statsadvokaten i København uenig. Hun fremhæver, at selv hvis forsvarsadvokatens pointe skulle overbevise de tre landsdommere, så har det betydning, at sagen drejer sig om hele fem forseelser.
- Argumentet med, at man har fået at vide af sin advokat, at man lovligt kan køre, taber lidt flyvehøjde, efter at man er blevet standset af politiet første gang og sigtet. Derefter så handler man nærmest forsætligt, lød det fra Rikke Jensen.
Ud over konfiskation af bilen forlanger hun Bendtner idømt en bøde på 40.000 kroner, som han også blev det i byretten.
Blandt de tre landsdommere var der en tilkendegivelse af, at det at træffe en afgørelse i sagen ikke umiddelbart lå lige til det juridiske højreben.
- Vi skal blandt andet forholde os til en række EU-retlige aspekter, og vi afsiger derfor ikke dom i dag, lød det fra retsformand Mikael Sjöberg.
Dommen afsiges 11. maj.
/ritzau/