Den skadede landsholdsangriber Nicklas Bendtner kan få endnu længere vej til spilletid hos de italienske mestre fra Juventus, når han senere på året er sin skade kvit.
Juventus overvejer nemlig at forstærke sig med Athletic Bilbao-angriberen Fernando Llorente.
Den spanske klub oplyser, at Juventus har indledt samtaler med den stærke angriber, der er noteret for 21 landskampe for det spanske landshold.
Llorente var især formidabel i sidste sæson, hvor han scorede 17 mål i den spanske liga for Athletic Bilbao. I denne sæson er det dog kun blevet til en enkelt træffer.
Fernando Llorente har kontraktudløb til sommer, og interesserede klubber har derfor mulighed for at indlede kontraktforhandlinger med ham allerede nu. Llorente har forlængst meldt ud, at han ikke agter at fortsætte i Bilbao.
Nicklas Bendtner opholder sig i Juventus på en lejekontrakt sæsonen ud, men danskeren er i øjeblikket ude med en lyskeskade. Det forventes, at Bendtner er tilbage på banen igen i slutningen af marts.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.