Fans af den skøre 'Zoolander' kan glæde sig over, at instruktør, manuskriptforfatter og skuespiller Ben Stiller går med planer om at lave en efterfølger til filmen.
"Jeg har forsøgt at strikke en Zoolander 2 sammen, og vi har skrevet lidt på den. Jeg føler, at det er en efterføler, som jeg virkelig har lyst til at lave, fordi jeg rigtig godt kan lide originalen og vil være sikker på, at den bliver ny og lever op til den første," fortæller Ben Stiller i et interview med The Sun.
Oven i købet kan han også fortælle, at en 'Meet the Parents 3' ikke er udelukket.
Zoolander havde stor succes i 2001 med Owen Wilson og Ben Stiller i hovedrollerne som to skøre og ikke særlig intelligente fotomodeller.