Ingen ved, hvad der sker bag dørene. Men alle taler om det.
Bella Center er her på 12. og sidste dag af klimakonferencen på kogepunktet.
Hundredevis samles konstant i store grupper foran de mange opsatte skærme, der er opsat rundt omkring i den store hal, for at følge med i det sidste nye. For at følge med i, hvad der foregår inde i plenarsalen, hvor verdens statsledere på skiftevis står fra talerstolen. For at se hvem der taler. Og hvad der tales om.
Journalister har i timevis stået foran den dør, der leder ind til det mødelokale, hvor regeringslederne fra verdens lande stadig forhandler om en kommende klimaaftale. Med mikrofon, diktafon og kamera står de parat til at være de første til at viderebringe seneste nyt.
Klokken 15 slutter COP15 officielt. Langt de fleste regner dog ikke med at kunne holde fyraften allerede på det tidspunkt. Alt tyder nemlig på, at en kommende klimaaftale - hvor stor og bindende den end måtte blive - vil trække ud.
I pressecentret skal man lede langt efter en ledig stol og en ledig computer. Tilsvarende er korridorerne konstant fyldte med forhastede mennesker. Kantinen er et af de steder her i Bella Center, hvor der faktisk er til at være for folk.
Alt imens vi venter.