Den danske landstræner, Morten Olsen, har fra starten afvist,at han skulle overtage det belgiske landshold efter, at også Belgien missede kvalifiaktionen til næste sommers EM-slutrunde. Vedvarende rygter - især i belgisk presse - har ellers i flere omgange sendt den tidligere Anderlecht storspiller til Belgien.
Men nu skulle det være sikkert og vist. Belgien opgiver Morten Olsen som belgisk landstræner. I stedet satser det belgiske forbund på at forlænge med den nuværende træner og tidligere holdkammerat med Morten Olsen i netop Anderlecht, Rene Vandereycken.
I dagene efter Belgien mislykkede kvalifiaktion forlangte dele af belgisk presse ellers Vandereyckens hoved på et fad. Belgien måtte nøjes med en ydmygende femteplads i kvalifikationspuljen efter Polen, Portugal, Serbien og Finland hele ni point fra en EM-billet.
I følge det belgiske fodboldforbunds hjemmeside ventes parterne at underskrive den endelige kontrakt d. 15. januar.