En tiltagende irrationel opførsel fra præsident Trumps side de seneste dage vækker bekymring I Washington. Det skriver CNN.
Efter et lynophold på hospitalet for behandling af Covid-19 blev Donald Trump i sidste uge udskrevet, og flere frygter, at hans behandling er ufuldstændig og kontroversiel og navnlig, at sandheden om hans sygdomstilstand bliver fortiet.
Især i går torsdag var helt kaotisk:
* Han blev ved med at ombestemme sig for, om han ville deltage i en virtuel debat mod Joe Biden. Først sagde han nej, så sagde han ja og herefter nej igen.
* I et interview med Fox News nægtede han at svare på, om han stadig var positiv for Covid-19-smitte. Spørgsmålet kom, da Trump afslørede, at han ville holde et vælgermøde i Florida i dag fredag, og som potentiel smittebærer var det i sig selv kontroversielt.
* Da nyheden om et planlagt terror-angreb og kidnapning af den demokratiske guvernør Gretchen Whitmer kom frem, tog han ikke afstand fra det, men beklagede sig over, at "hun var besværlig" og ødelægger sin stats (Michigans) økonomi, fordi hun vil lukke den ned pga. accelererende corona-udbrud. Et korstog han har optrappet mod alle guvernører, som planlægger restriktioner på grund af pandemien.
26 dage fra den store valgdag fører Joe Biden med over det dobbelte i meningsmålingerne.
Tragisk nok har den meget vaklen i USA's corona-strategi betydet, at landet holder den kedelige rekord med flest dødsfald. Over 200.000 har mistet livet indtil videre, og eksperter frygter, at med de nye tal, så kan det tal fordobles inden nytår.