Mange mellem 20 og 44 år tænker ofte, at de ikke rigtig er i farezonen i denne pandemi. Men skræmmende nye tal fra USA peger på det stik modsatte.
Således er tallet for dødsfald af unge/yngre voksne i den aldersgruppe den største nogensinde i USA's historie med juli som absolut største antal døde, 16.000. Det er en stigning på over 5.000 fra normal-dødsfald, som ret konstant igennem årene har ligget på 11.000 om måneden.
Og ifølge en videnskabelig undersøgelse foretaget af American Medical Association, så er Covid-19 den store dræber her. Og tallene fra marts og til juli er 12.000 flere. Disse skræmmende tal er endda højere end under AIDS-tiden i 1980-90'erne, hvor sygdommen i den aldersgruppe stod for 19% af alle dødsfald. Dengang døde 13.000 yngre voksne om måneden.
Stadig de ældre i den største risiko
I dette efterår er gennemsnittet på 15.000 dødsfald, og disse tal er altså aldrig overgået den aldersgruppe før - ikke engang under verdenskrigene eller Vietnamkrigen.
På trods af tallene og stigningen af coronarelaterede dødsfald blandt yngre voksne, så er aldersgruppen – som i resten af verden – 65 år og opefter stadig den mest sårbare, som kan få Covid-19, og her at de fleste dødsfald er. 80 % ifølge selvsamme rapport.
Doktor Jeremy Samuel Faust, som har været med til at lave undersøgelsen, udtaler til CBS, at man i starten af pandemien advarede yngre om ikke at få corona, da de udsatte ældre for smitte. - Men nu på dette tidspunkt af pandemien, så gælder den regel godt nok stadigvæk, men med tilføjelsen: Det kan også blive din død...
Tal fra USA er dog sjældent sammenlignelige med ditto fra vores breddegrader. Demografi, livsstil og livstils-sygdomme varierer meget. Således er der kun registreret meget få dødsfald i Danmark i ovennævnte aldersgruppe.
I USA var der i går lørdag 315.000 døde til corona, og eksperter advarer, at det tal vil stige til 400.000 i slutningen af januar.