Børnene er vores alles fremtid, og derfor er det vigtigt at sikre et godt liv for de mindste. Men en stor folkeskolereform, overfyldte børnehaver og pressede pædagoger gør hverdagen besværlig for mange forældre.
Netop nu raser debatten om, hvorvidt daginstitutionerne gør deres arbejde godt nok. Årsagen til debatten er TV2-dokumentaren "Daginstitutioner bag facaden", der afslører kritisable forhold i københavnske børnehaver og vuggestuer.
Også i Østjylland oplever forældre udfordringer med institutionerne. En af dem er Mette Lejel fra Randers. Hun har to børn, der går i kommunale daginstitutioner. For Mette Lejel er det af og til hårdt, når hun henter sin treårige søn i børnehaven.
- I forrige uge hentede jeg ham fire gange, hvor han havde afføring i bleen. Det, synes jeg, er et tegn på, at kvaliteten ikke er god nok, siger Mette Lejel til TV2 Østjylland.
Hun har ikke en finger at sætte på den enkelte pædagog, der i hendes øjne gør et godt stykke arbejde. Men hun oplever, at de simpelthen har for meget at se til.
- Man kan godt blive bekymret, for hvis der ikke er tid til at opfylde sådan nogle behov – hvordan har pædagogerne så tid til at trøste dem, eller sætte sig ned og lege med dem, spørger Mette Lejel.
I april var hun en af de omkring 100.000 forældre, der gik på gaden for at demonstrere for minimumsnormeringer. Mette Lejel var medarrangør af demonstrationen i Randers, hvor 600-700 mødte op.
De frustrerede forældre vil have et minimumskrav om, hvor mange pædagoger der skal være til børnene. Og Mette Lejel mener ikke, at hun er en curlingmor, der stiller for høje krav.
- Vi er altså 100.000, der er gået på gaden og har demonstreret for det her. Så er vi 100.000, der er pivede. Vi går på arbejde og betaler vores skat med glæde. Så synes jeg ikke, at det er for meget at forlange, at vores børn bliver passet på, siger Mette Lejel til TV2 Østjylland.
Et andet eksempel på presset i daginstitutionerne kommer fra Syddjurs. Her fik Signe Jakobsens søn udleveret høreværn, fordi larmen fra de mange børn var utålelig.
Børnehaven var overfyldt – og i perioder var der 19 børn flere, end børnehaven reelt kunne rumme.
- Han bliver meget mere urolig af at have alt det her støj omkring sig. Han ved selv, hvor høreværnet er og kan selv finde det, når han har brug for det, sagde Signe Jakobsen i oktober 2018 til TV2 Østjylland.
Forældrene i institutionen klagede til børne- og socialminister Mai Mercado (C) over forholdene. Efterfølgende sendte hun en løftet pegefinger til Syddjurs Kommune. Det viser en aktindsigt, TV2 Østjylland har fået.
Udfordringerne med det gode børneliv rækker også ind i folkeskolen. De sidste ti år er andelen af elever, der vælger folkeskolen fra, bare steget og steget. I 2008 gik omkring 13 procent af grundskoleeleverne i enten fri- eller privatskole – i 2018 var det tal steget til over 17 procent.
Og det er et stort problem, mener Janus Boye.
Han har været med til at starte foreningen Forældrestemmen, som kæmper for bedre forhold i folkeskolen.
- Jeg tror, de fleste familier vil sige, at hvis folkeskolen er i den her stand, og privatskolerne kan tilbyde noget, der er så meget bedre til en rimelig pris, så vælger de desværre folkeskolen fra. Ikke fordi de ikke vil folkeskolen, men fordi de vil deres barn det bedste, siger Janus Boye til TV2 Østjylland.
Han frygter for konsekvenserne, hvis flugten fra folkeskolen fortsætter.
- Jeg synes, det er et problem, hvis vi ender med at få en folkeskole, hvor man ikke mødes på tværs. Hvor børnene ikke mødes med nogle, der ikke ligner dem selv. Det er derfor, vi selv har valgt folkeskolen – for at forberede dem til det samfund, de kommer ud i bagefter.
Siden 2012 er der indført store forandringer i folkeskolen. Blandt andet skal flere børn med særlige behov inkluderes – og så er skoledagene blevet markant længere. Den slags ændringer tager tid at implementere, og derfor har centerlederen fra Nationalt Center for Skoleforskning en bøn til Folketinget.
- Fred og ro og gode arbejdsbetingelser de næste fem år. Det er den ene ting – den anden er, at vi også lader nogle ressourcer følge med, siger centerleder Lars Qvortrup til TV2 Østjylland.
Han forklarer, at det er svært at få ressourcerne til at række, når skolernes opgave med inklusion og lange skoledage er blevet så store. Det skaber uro i klasserne, og det er en af grundene til, at forældrene vælger et alternativ.
- Jeg kan godt forstå forældre, som vælger folkeskolen fra, for de er jo interesseret i deres eget barns ve og vel. Men for samfundet er det virkelig et problem, hvis vi ikke længere har et sted, hvor alle møder hinanden – høje og lave, mørke og lyse, rødhårede og lyshårede, piger og drenge og så videre, siger Lars Qvortrup.
TV2 ØSTJYLLAND