I badet, før byturen eller inden vi går i seng. Vi udsætter vores krop for parfume på alle tider af døgnet, hvad end vi bruger sæbe, duft eller bodylotion.
Men i takt med at vi smører os ind eller sprayer parfume på huden, øges risikoen for at udvikle parfumeallergi.
Det fortæller Christel Søgaard Kirkeby, der er projektleder hos Forbrugerrådet Tænk Kemi.
- Parfumeallergi er en anden type allergi end for eksempel pollenallergi, da det er en såkaldt kontaktallergi. Det betyder, at hvis du får nogle stoffer på huden, så kan de trænge igennem huden og på sigt være med til at udløse en allergi, siger hun.
Det er forskelligt fra person til person, hvor meget der skal til, før man udvikler en allergi, men det sker typisk, når man bliver udsat for det samme stof igen og igen.
Symptomerne ved parfumeallergi vil ifølge Christel Søgaard Kirkeby typisk være udslæt og kløe.
Hvad kan man så gøre for at undgå at blive ramt af parfumeallergi? Spørger man Mette Sommerlund, der er formand for Dansk Kontaktdermatitis Gruppe, en gruppe af speciallæger i dermatologi, er der kun ét svar:
- Alternativet er at anvende parfumefrie produkter, siger hun.
Det kan være produkter, der har allergimærkerne Den Blå Krans eller Allergy Certified. På den måde kan man være sikker på, at produktet er parfumefrit.
Har du en mistanke om, at du har udviklet parfumeallergi, skal du søge læge og få lavet en såkaldt lappetest, som kan påvise, hvilke stoffer du er allergisk over for, lyder det fra Mette Sommerlund.
Og har du først fået konstateret parfumeallergi, slipper du ikke af med den igen.
Vil du dog stadig gerne benytte dig af produkter med parfume i, kan du ifølge Christel Søgaard Kirkeby gå efter produkter, der er fri for de stoffer, du ikke kan tåle.
Her kan apps som Kemiluppen eller Skinallergy fortælle, hvilke stoffer produkterne indeholder.
Selv om det sikre valg til at undgå parfume er at holde sig til produkter med Blå Krans-mærket, skal du passe på, at produkterne ikke vildleder dig, fortæller Christel Søgaard Kirkeby.
- Nogle gange kan der stå "sensitive" på et produkt, men det kan man umiddelbart ikke stole på. Vi har nemlig set mange eksempler på produkter, der kalder sig sensitive, men som indeholder allergifremkaldende stoffer, siger hun.
Det samme gælder produkter, der kalder sig selv for "dermatologisk testet". Heller ikke her kan man regne med, at de produkter er bedre i forhold til allergi.
Christel Søgaard Kirkeby slår dog fast, at man hos Forbrugerrådet Tænk Kemi ikke advarer folk for nødvendigvis at få dem til fuldstændig at droppe produkter med parfume i - alt skal bare afvejes.
- Det handler mere om, at man skruer ned og siger mindre til hverdag, mere til fest, hvis man gerne vil mindske sin risiko for allergi, siger hun.
Vil du gerne undgå den direkte kontakt mellem hud og parfume, som er den primære årsag til udviklingen af parfumeallergi, kan du ifølge Mette Sommerlund sprøjte parfumen på tøjet i stedet for.
Det er en god løsning for personer, der ikke kan undvære parfumen, lyder det fra Mette Sommerlund.
Fakta: Værd at vide om parfumeallergi
- Omkring fire procent af den danske befolkning lider af parfumeallergi.
- Deodoranter og bodylotion er de store kilder til parfumeallergi.
- Symptomerne er oftest udslæt og kløe.
- Vil du gerne bruge parfume uden den direkte påvirkning på huden, kan du i stedet spraye parfumen på tøjet.
- Er du allergisk over for et specifikt stof, kan du bruge apps som Kemiluppen eller Skinallergy. Her kan du - ved at skanne stregkoden på varen - se, hvilke specifikke stoffer produkterne indeholder.
Kilder: Christel Søgaard Kirkeby, Mette Sommerlund.
/ritzau fokus/