Skat har været et emne, der har splittet EU-landene, som tidligere på året opgav at indføre en skat på firmaer som Facebook og Google.
Men i en debat mellem Europa-Parlamentets politiske gruppers spidskandidater til posten som EU-kommissionsformand er alle deltagere - bortset fra én - enige.
Store amerikanske it-firmaer, som tjener penge på almindelige brugeres data, skal betale mere skat, lyder det.
Men ikke nok med det, siger liberale Guy Verhofstadt. Han kræver mere regulering af eksempelvis Facebook.
- Facebooks algoritme skal reguleres så hurtigt som muligt, siger belgieren, der repræsenterer Alde.
Mere EU-regulering vil ifølge Verhofstadt føre til, at der opstår et andet socialt netværk, der vil optage den plads, som amerikanske Facebook fylder i Europa i dag.
Alde har modsat de store partier valgt at præsentere syv kandidater, blandt andre konkurrencekommissær Margrethe Vestager.
Mandag aften i Maastricht er gruppen dog præsenteret af formanden, mens danskeren deltager i en senere debat.
Den siddende EU-Kommission havde fremsat et forslag om, at de store it-firmaer skulle betale tre procent af deres omsætning i EU-landene i skat.
Det blev blokeret af flere lande, heriblandt Danmark, hvor regeringen er imod, mens Socialdemokraterne har sagt, at de ønsker en sådan skat.
Der er under debatten mandag også bred opbakning til en fælles selskabsskat i EU.
Frans Timmermans fra den socialdemokratiske gruppe rejser et forslag om en selskabsskab over hele EU på 18 procent.
Kun Jan Zahradil fra Alliancen af Konservative og Reformister i Europa er imod.
- Jeg mener ikke, at skat er en sag for EU. Det skal være nationalstaterne, der selv skal fastsætte dette, siger tjekken.
Fraværende i debatten er Manfred Weber, som repræsenterer konservative EPP, der er EU-Parlamentets største gruppe.
- Weber har sagt nej tak til at deltage. Det er et år siden, at han fik invitationen. Hvad det siger, er op til jer at dømme, siger ordstyrer Ryan Heath, politisk redaktør for mediet Politico, der arrangerer debatten. Folk griner og klapper.
Logikken i spidskandidatsystemet er, at EU' stats- og regeringschefer vælger en af disse kandidater til kommissionsformand, efter at de har ført kampagne og deltaget i debatter.
Som kandidat for den største gruppe står Weber stærkt, da EPP igen ventes at blive den største gruppe efter valget i maj.
Men stats- og regeringscheferne støtter ikke idéen om systemet med spidskandidater, der blev anvendt første gang, da Jean-Claude Juncker blev valgt som formand for EU-Kommissionen i 2014.
Det hedder i EU-traktaten, at medlemslandene skal vælge en kandidat "under hensyntagen til resultatet" af valget til Europa-Parlamentet.
/ritzau/