En 42-årig mand er nu blevet advaret om, at han kan blive udvist.
Advarslen faldt ved Retten i Holbæk, hvor den 42-årige var tiltalt for, at have begået røveri mod Rema 1000.
Udover advarslen om udvisningen blev den 42-årige idømt seks måneders fængsel. En dom som han tog imod.
Ifølge blandt andre TV-Kalundborg begik manden røveri mod Rema 1000 på Klosterparkvej i Kalundborg den 5. august.
Her truede han med at skyde, hvis kasseekspedienten ikke åbnede kassen.
Manden tog selv penge i kasseapparatet, men på vej ud af supermarkedet blev han stoppet af tre kunder.
- Han sagde, at han ville skyde dem, hvis ikke de åbnede kassen, har Midt- og Vestsjællands Politi tidligere oplyst.
Kunderne fik dog overmandet røveren, og holdt ham fast indtil politiet nåede frem.
Med til historien hører ikke bare, at de kunder som fik stoppet røveren fortsat døjer med med oplevelsen, men bag kassen sad mandens lillebror.
Lillebroren var ikke anklaget i sagen.