Den kriminelle lavalder skal blive på 15 år.
Det mener et flertal af danskerne i en ny meningsmåling som Rambøll/analyse Danmark har foretaget for Jyllands-Posten.
Ideen om at straffe børn under 15 år med for eksempel fængsel kommer oprindeligt fra den konservative justitsminister Brian Mikkelsen, men meningsmålingen viser, at ministeren er i modstrid med sit eget bagland.
Fire ud af fem konservative vælgere er nemlig imod forslaget om at sænke den kriminelle lavalder til 14 år, viser meningsmålingen.
"Nogle gange må man så træffe beslutninger, som vores egne vælgere her og nu ikke er enige i, men jeg tror, at det vil ændre sig, når hele pakken virker," siger den konservative retsordfører, Tom Behnke.