Fire timer, 30 minutter og 11 sekunder. Så lang tid lå den 58-årige DonnaJean Wilde forleden i træningsøvelsen "planken" forleden.
Det var hele ti minutter længere, end den tidligere rekordholder holdt i den anstrengende øvelse, hvor det gælder om at holde hele sin krop oppe og strakt mens man kun hviler på sine tæer og underarme.
En kontrollant fra Guinness Rekordbog var til stede under hele rekordforsøget og holdt blandt andet øje med, at den 58-årige kvinde holdt sig oppe igennem hele forsøget.
Udover kontrollanten var kvindens 12 børnebørn også til stede under forsøget, som blev lavet på den High School, hvor kvinden har arbejdet som viveinspektør i en årrække,
Hun fortæller til Guinness Rekordbog, at de første to timer gik hurtigt, mens de næste to var mere udfordrende. Den sidste time var klart den sværeste for kvinden, som har trænet op til forsøget i mange år.
Hun startede med at bruge netop planken som en træningsvej, da kroniske smerter efter et brækket håndled gjorde det umuligt for hende at løbetræne og løfte vægte.
I stedet begyndte hun at træne ved hjælpe af planken i timevis, for at holde sig i form.
- Jeg indså, at jeg kunne læse og gøre ting, når jeg plankede og blev forelsket i det, fortæller kvinden, som på en ganske normal dag tilbringer omkring tre timer med at lave planke-øvelsen, til Guinness rekordbog.
Op til rekordforsøget har hun dog trænet to gang tre timer om dagen.