Enhver anden bedstemor ville have skammet sig, men en bedstemor fra Bulgarien opfordrede ligefrem sit barnebarn på 10 år til at stjæle. Det skete på Søndergade i Kolding, skriver jv.dk.
Bedstemoren fulgte, lidt på afstand, hvordan
hendes 10-årige barnebarn begik sig ud i tyveribranchen. Bedstemoren selv
havde nemlig udpeget det offer som barnebarnet skulle stjæle fra. En 84-årig kvinde fra Kolding, der kom gående
med sin rollator.
Den lille pige på 10 år, havde i første omgang
held til at stjæle den 84-åriges pung fra rollatoren, men da pigen var
på vej tilbage til bedstemoderen med udbyttet, fik forbipasserende
hanket op i hende. Pigen søgte trøst hos bedstemoderen, der så samtidig
kunne tilbageholdes, indtil politiet nåede frem.