Ud af Tove Madsens fem børnebørn deler hun kun blod med tre af dem. Alligevel holder hun af dem alle. Hun har valgt også at give sine følelser til sine stedbørnebørn.»Jeg føler, det er børn, jeg godt kan lide, der siger mig noget, og som er en del af min familie,« siger hun.Tove Madsen er selv adoptivbarn. Hun kan ikke være ligeglad med de børn, der ikke er i direkte slægtskab med hende, men som i stedet kom til for fire år siden.»Den tanke har aldrig strejfet mig, for den bedstemor, jeg havde, var mindst ligeså glad for mig som de andre børn. Jeg har ikke selv været udsat for ikke at blive elsket af en bedstemor.«

Forldre bestemmer

Stedbedsteforældrenes betydning afgøres især af, hvordan forældrenes nye kæreste fungerer i familien, siger seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet Mai Heide Ottosen.»Rollen for stedbedsteforældrene er meget afhængig af, hvilken rolle stedforælderen får. Hvis stedforælderen blot skal være en voksen ven uden følelsesmæssige bånd, så bliver bedsteforældrene heller ikke så nære,« siger hun.

Kemien binder os

Men med alle de sammenbragte familier vil det ligesom familiemønstrene formentlig ændre sig. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø forudser, at bonusbedsteforældrene vil få større værdi fremover.»Det er nogle helt andre familiemønstre, der kommer. Vi er mere fleksible og bor rundt omkring. Frem for blodets bånd, der binder os sammen, vil det være, om der er god kemi,« siger hun.Bonusbedsteforældrene vil også blive statussymbol. Store familier bliver en mangelvare, og derfor vil det være noget, vi gør mere ud af. »En bedsteforælder bliver én, man blærer sig med. På alle fronter er vi godt med med penge og forbrug, men der, hvor folk fejler, er, hvis man ikke har gode familierelationer. Vi bliver jo ikke lykkelige af at slå alle salgsrekorder i december, men af at give kærlighed til dem, vi holder af,« forklarer Liselotte Lyngsø.

Krlighed som vare

I begyndelsen var det dog ikke helt nemt for Tove Madsen at skulle have to nye børnebørn. »Jeg var lidt skeptisk, og jeg tænkte: »Nu må vi se, hvordan det udvikler sig, og hvor meget jeg skal investere af mig selv.« Jeg gik meget forsigtigt frem, for jeg skulle ligesom fornemme, hvad børnene syntes om mig, for de kan jo ikke med det samme acceptere mig. Det er noget, der langsomt skal gro frem,« siger Tove MadsenNu er deres forhold stærkt, for begge parter har vænnet sig til hinanden. Den lange tilvænning, hvor de nære bånd er et tilvalg, vil præge forholdene mellem familiemedlemmerne fremover, mener Liselotte Lyngsø.»Bedsteforældrene skal gøre sig fortjent. Der er et kæmpe marked for kærlighed, og det kan godt være, at det ikke er de nærmeste, der får gavn af det, hvis kemien ikke er der.«