Klokken 11 onsdag formiddag fremstilles en 69-årige mand i grundlovsforhør i Horsens.
Manden er sigtet for voldtægt og anden kønslig omgang med sit barnebarn på 14 år, fortæller vicekriminalkommissær Lars Gram, der har ledet efterforskningen.
- Vi har arbejdet på sagen i nogle dage og anholdt manden tirsdag, siger han.
Manden fremstilles i grundlovsforhør med krav om fængsling. Derudover ønsker Lars Gram ikke at fortælle, hvordan manden forholder sig til sigtelsen.
- Der er lukkede døre i sagen, og så må vi tage den derfra, siger han.