Bedemænd til bilister: I har ingen respekt

Trafikanter har ingen respekt for ligvognene, når bedemænd kører til eller fra kirken, mener både bedemand og præst.
- Jeg sender to bedemænd ud, og den ene bedemand går ud og stopper trafikken, i det øjeblik rustvognen skal køre ud, så på den måde løser vi det, siger Thorbjörn Bache, der er partner i Godafsked.
- Jeg sender to bedemænd ud, og den ene bedemand går ud og stopper trafikken, i det øjeblik rustvognen skal køre ud, så på den måde løser vi det, siger Thorbjörn Bache, der er partner i Godafsked. Foto: Godafsked

De pårørende står bag rustvognen, der er på vej ud fra kirkens gårdsplads. Den blinker til højre for at fortsætte ud på vejen, hvor bilerne suser forbi. Ingen stopper op for at lade ligtoget fortsætte frit ud op vejen.

Men det skal man. Ifølge Færdselsloven skal trafikanter give fri passage for ligtog på samme måde, som de skal for ambulancer og brandbiler. Men den regel kender tilsyneladende kun ganske få.

Det kan bedemand Ove Wacker skrive under på. Han arbejder for bedemandsfirmaet Godafsked og oplever gang på gang, hvordan andre trafikanter bare fortsætter forbi:

- De holder ikke tilbage. De skal fremad, konstaterer han til TV2 Lorry.

De steder, hvor problemet er størst, må bedemandsfirmaet sætte ekstra mandskab på opgaven.

- Jeg sender to bedemænd ud, og den ene bedemand går ud og stopper trafikken, i det øjeblik rustvognen skal køre ud, og så på den måde løser vi det, siger Thorbjörn Bache, der er partner i samme bedemands-firma.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

Færdselsloven § 7

Stk. 6. Trafikanter skal give fri passage for forsvarets og redningsberedskabets kolonner, grupper af børn under opsyn af leder, ligtog eller andet sluttet optog.

Kilde: Danskelove.dk

UDVID


Respekten mangler også, når rustvognen er nået videre ud i trafikken.

- Altså folk kan finde på at overhale. Folk er ikke så glade for, at vi ikke kører så stærkt, siger Ove Wacker.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.