Emilie Beckmann er en af de danske svømmere, som er kommet til kortbane-EM i bedst form, og det beviste hun igen lørdag.
Den 20-årige dansker var aldeles overbevisende i sit indledende heat i 100 meter butterfly, som hun vandt. Tidligere på ugen tog hun sølv på den halve distance.
Og netop distancen havde givet anledning til bekymringer på forhånd.
- Jeg var lidt nervøs inden, og jeg var nok lidt for forsigtigt ude. Jeg får helt sikkert at vide, at jeg skal svømme mig mere ud senere, siger hun.
Beckmann svømmede distancen på 57,02 sekunder, og det var fjerdebedste tid blandt de kvalificerede.
Lørdag aften svømmer hun semifinale, og den tredje vending skal sidde bedre til den tid, mener Emilie Beckmann.
- Jeg glider ind og bliver i tvivl om, hvorvidt jeg skal tage et armtag mere. Det skulle jeg nok, medgiver hun.
Også Caroline Erichsen er videre fra sit indledende heat. Med tiden 58,10 sekunder blev hun nummer fire i sit heat.
Katrine Bukh Villesen kom ikke videre.
Den svenske stjerne Sarah Sjøstrøm er favorit til guldet i 100 meter butterfly. Hun er også videre med bedste tid efter at have svømmet i 56,05 sekunder.
Også i disciplinen 4 x 50 meter mixed fri, hvor der både er mænd og kvinder med, var der dansk succes.
En ung holdkap med Frederik Siem Pedersen, Mathias Zander Rysgaard, Julie Kepp Jensen og Emily Gantriis klemte sig akkurat med i lørdag aftens finale på en ottendeplads.
Svømmerne var tydeligt begejstrede over udsigten til at svømme foran en godt fyldt Royal Arena i det noget større opsatte aftenprogram med finaler og semifinaler.
Det ligger dog endnu ikke fast, hvilke svømmere der får lov til at stille op for Danmark i finalen.
I 100 meter medley lykkedes det Daniel Skaaning at kvalificere sig til lørdag aftens semifinaler på en samlet 15.-plads i tiden 53,55 sekunder.
Dermed lykkedes det lørdag formiddag i alt seks danske svømmere at svømme sig videre i de individuelle discipliner.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.