David Beckhams klubskifte fra spanske Real Madrid til amerikanske Los Angeles Galaxy har sat gang spekulationerne om, hvad der har trukket fodboldikonet til USA.
Først har Beckham selv fortalt, at det er skuespilleren Tom Cruise, der har overtalt ham. Men den berømte italienske modeskaber Giorgio Armani mener dog, at skiftet til Los Angeles har andre årsager end blot en samtale med en skuespiller.
»Jeg tror, at han vil være skuespiller, ikke en fodboldspiller. Han er en smuk mand og hans fodboldkarriere er snart ovre,« sagde Armani ifølge Reuters.
Det forlyder dog ikke, om Giorgio Armani har hørt skuespiller-rygtet fra David Beckhams egen mund.