David Beckham er blevet taget til nåde i Real Madrid.
Træner Fabio Capello havde ellers svoret, at englænderen havde spillet sin sidste kamp i den hvide trøje, men fredag overraskede træneren alt og alle, da han udtog Beckham til truppen forud for weekendens kamp mod Real Sociedad.
Det er første gang, at David Beckham er tilbage i truppen efter han i januar meddelte, at han havde skrevet under på en kontrakt med amerikanske LA Galxay til sommer.
Siden har den berømte englænder været ude i kulden i Madrid, men på det seneste har flere af hans holdkammerater offentligt sagt, at de mener, at han hører hjemme på banen.
David Beckhams seneste kamp i hvidt var den 7. januar, da han fik en tjans som indskifter mod Deportivo la Coruna.