David Beckham var ikke blandt de 28 mand, landstræner Steve McClaren fredag nominerede til landsholdets bruttotrup forud for venskabskampen mod Holland i næste uge. Endnu engang måtte ikonet, der til daglig er bænkevarmer i den spanske storklub Real Madrid, se sig forbigået. Og det til trods for at Steve McClarens tropper ikke har klaret sig prangende på det seneste.
Til gengæld udtog landstræneren de tre unge Micah Richards, Michael Dawson og Ben Foster. Sidstnævnte er målmand, Dawson er forsvarsspiller i Tottenham og Richards, der blot er 18 år gammel, er forsvarspiller i Manchester City.