Dem 33-årige engelske landsholdsspillers repræsentanter havde torsdag samtaler med den italienske storklub, der får glæde af Beckhams verdensstjernestatus i to måneder.
Beckham, der er på kontrakt Major League Soccer-klubben Los Angeles Galaxy, har været stærkt interesseret i at komme til Milano, fordi han ønsker at holde formen vedlige under sæsonpausen i USA.
Det kan ikke mindst være til gavn for hans ambitioner om at beholde sin plads på det engelske landshold.
Landstræner Fabio Capello, der var Beckhams træner i Real Madrid og også har stået i spidsen for Milan fra 1991-96 og 1997-98, siger til BBC, at aftalen er god for klubben.
"Det er en god tilføjelse for Milan. I Madrid holdt jeg ham ude af truppen, fordi han havde skrevett kontrakt med Los Angeles, men han blev ved med at komme på anlægget og træne, så jeg satte ham tilbage på holdet," lyder det fra Capello.
"Han er en meget seriøs mand, meget følsom, en professionel. Folk tror, han er en playboy uden for banen. Men det passer slet ikke," roser italieneren videre.
Beckham har tidligere været i Milans søgelys i januar 2007, men han valgte i stedet at skifte til Los Angeles fra Real Madrid.
Milan-træner Carlo Ancelotti har sagt god for at David Beckham træner med og kæmper om pladserne på midtbanen.
-Newpaq