Så foresætter føljetonen om David Beckham og hans manglende spilletid i Real Madrid, hvor han ikke har været på banen siden 7.januar i 2-0 nederlaget til Deportivo la Coruna.
Nu er der dog tilsyneladende lys for enden af spillertunnelen for den tidligere engelske landsholdsanfører, der ifølge den spanske sportsavis Marca er med i førsteholdstruppen i søndagens kamp mod bundholdet Levante.
Hvorvidt Marca har ret i sin profeti, eller om det blot er endnu et løst rygte i den spanske sportspresse, afgøres, når træner Fabio Capello udtager truppen efter lørdagens træning.