Inden Beckham har plantet de gyldne fødder på grønsværen har han tjent sin løn ind for sin nye amerikanske klub Los Angeles Galaxy.
For selv om Beckham tjener mere end 30 millioner kroner om året, har klubben allerede hentet mere end 75 millioner kroner hjem i ekstraindtægter i solgte sæsonkort på grund af den store interesse for Beckham, skriver nyhedsbureauet Bloomberg.
I sin gamle klub Real Madrid fordoblede Beckham reklame- og sponsorindtægterne i klubben på mindre end to år.