David Beckham er klart den rigeste spiller i engelsk fodbold, viser en ny opgørelse over fodboldspillernes formuer, der inkluderer både engelske spillere i udlandet og udenlandske spillere i England. David Beckham har en formue på 87 millioner pund, og det svarer ifølge valutakursen den 5. december til 949 millioner kroner. Nummer to på listen er Michael Owen med 32 millioner pund.
På en 9.-plads er det værd at notere sig, at Wayne Rooney er kommet ind med en formue på 20 millioner pund. På sidste års liste have Wayne Rooney en formue på seks millioner pund, så han bevæger sig altså fremad med stormskridt, og kan meget vel blive ham, der fravrister David Beckham 1.-pladsen.
Der er også lavet en liste over de rigeste fodboldinvestorer. Her er det ikke overraskende Chelseas Roman Abramovich, der har en formue på 10,8 milliarder pund, hvilket svarer til over 100 milliarder kroner ? og ja. Vi mener milliarder.
Begge lister kan ses her: http://news.bbc.co.uk/sport1/hi/football/6212696.stm