Efter en forrygende start er Esbjerg gået lidt ned i tempo igen med nederlag til Horsens og senest FC København. Derfor skal der helst en sejr på kontoen når vestjyderne i dag gæster oprykkerne fra Lyngby.
»Det er to hold som både i spillestil, fysik og teknik minder meget om hinanden. Når det er sagt, så har jeg en tro på, at vi er længere fremme i vores udvikling end de er, derfor håber og tror jeg også på tre point,« siger Esbjergs træner, Troels Bech.
Hvis det lykkes, så vil Esbjerg igen kunne melde sig ind i topstriden, mens Lyngby i givet fald vil blive viklet længere ind i bundstriden.