Skrid! Lad være med at brænde vores bydel af!
Sådan lyder nogle af parolerne, når beboerne på Nørrebro torsdag tager til genmæle mod unge aktivisters hærgen ovenpå nedrivningen af Ungdomshuset på Jagtvej.
Tre netværk har slået sig sammen og går torsdag på gaden for at demonstrere mod de voldsomme uroligheder i bydelen, hvor unge aktivister i flere omgange har taget beboerne som gidsler, sat ild til tilfældige biler og ødelagt butikker i kvarteret.
- Vi vil ikke finde os i, at der
kommer en gruppe destruktive unge og brænder vores bydel af, siger
Martin Stahl fra beboergruppen ifølge TV 2.
Han tror ikke, at demonstrationen vil provokere aktivisterne og sætte gang i nye uroligheder.
- Forskellen er, at vi ikke bruger vold. Hvis vi gør noget, bliver det at
bruge vandballoner for at slukke bål. Vi ligger lige en tand over deres
niveau - men vi bliver jo nødt til at tale deres sprog, siger Martin
Stahl.
Omkring
300 husstande er tilmeldt de deltagende netværk, oplyser Martin Stahl, der håber, at forretningsindehaverne på Nørrebro også vil deltage i protesterne.
Demonstrationen begynder fra Nørrebros Runddel
torsdag klokken 17.