Jan Andersen fik et chok på sin første arbejdsdag.

»En beboer bevægede sig rundt med en stor våd plamage af urin og afføring foran og bag på sit nattøj.

Når hun skiftevis satte sig i stole og i sofaen dannedes der små søer af urin.

Hendes fingre på den ene hånd var indsmurt i indtørret afføring. Ude på et af de fælles toiletter lå der tobak og indtørret afføring på gulvet og på toiletbrættet. I opholdsstuen var der kaffepletter og madrester spredt ud over gulvene, mens cigaretaske og cigaretskodder lå på gulv og i møblerne,« fortæller han.

Jan Andersens øjenvidneskildringer kommer fra det socialpsykiatriske bocenter Ringbo i Bagsværd under Københavns Kommune, hvor han arbejdede som socialpædagog i Hus 11 i september i fjor.

Jan Andersen, der havde arbejdet i flere år på forskellige hjem for psykisk syge, kunne ikke stå inde for forholdende på Ringbo, så han sagde op efter blot 14 dage.

»Især to af beboerne i mit hus blev forsømt og overladt til sig selv. Når jeg spurgte ind til deres situation, så var standardsvaret, at de passede sig selv. Den ene beboer sad ofte halvnøgen kun iført en skjorte. Han sad i sin kørestol på et håndklæde som var delvist indsmurt i indtørret afføring. Da jeg en dag bankede på for at hilse og præsentere mig, kunne jeg se, at hospitalssengens ramme ligeledes var smurt ind i indtørret afføring,« fortæller Jan Andersen.

»Den anden beboer var også udsat for ligegyldighed og ansvarsforflygtigelse. Hans hygiejniske forhold for opbevaring og tilberedning af mad var stærkt kritisabel. Mikroovnen og køleskabet var indsmurt i gamle madrester, og hans tøj lå vådt i én stor bunke balancerende på en busk uden for hans vindue,« fortæller han.

Ifølge Jan Andersen var personalet slet ikke uddannet nok til at tage sig af de svært syge mennesker.

»Mange af beboerne burde være indlagt på hospitalet. Men fordi man har skåret ned på sengepladserne, blev de for tidligt udskrevet til bocentret, uden at vi havde kompetencen til at tage os af dem. Problemet var også, at der ikke var konsensus i personalet om, hvordan man skulle behandle beboerne. Der var ingen klare arbejdsgange og aftaler. Det betød eksempelvis, at en beboer fik to injektioner med insulin, selv om hun havde fået en gang allerede. En anden beboere fik først sin morgenmedicin klokken ti, hvilket var to timer for sent,« forklarer Jan Andersen. Den 48-årige socialpædagog fra Vanløse arbejder nu på plejecentret Sjælsøe i Rudersdal Kommune.

Anni Jørgensen, forstander på Bocentret Ringbo, oplyser, at ledelsen blev gjort opmærksom på Jan Andersens utilfredshed med forholdene, da han sagde op.

»Han præsenterede os for en række forhold, som vi fandt uacceptable og derfor handlede på. Generelt arbejder vi dog meget med oprydning og rengøring. Der kan være situationer, hvor beboerne har en anden opfattelse af hygiejne end personalet, og så kan det være svært at hjælpe dem. Sagen er, at vi skal respektere, at beboerne træffer deres egne valg, selv om vi ikke nødvendigvis er enige. Der skal meget til for at tvinge en beboer til at gå i bad eller gøre rent,« siger hun.