En toårig dreng afgik på tragisk vis ved døden tidligere søndag, da han faldt fra et højhus i Høje Gladsaxe.
Nu mindes beboere den afdøde dreng ved at sætte lys og blomster foran den opgang i etagejenedommen, hvor tragedien fandt sted.
(Foto: Presse-fotos.dk)
Københavns Vestegns Politi har anholdt og sigtet en 32-årig mand i sagen, og efterforsker sagen som et drab. Hændelsen fandt sted søndag formiddag og udløste et massivt politiopbud i området.
Det forventes, at den 32-årige fremstilles i grundlovsforhør mandag.