Eks-Beatle og dyreelsker Poul McCartney har en fritgående høne at plukke med NASA.
McCartney har sendt et klagebrev til det amerikanske rumforskningsinstitut, som han mener bruger uetiske metoder.
Angiveligt bruger NASA aber til at undersøge, hvordan stråling påvirker kroppen.
Derfor opfordrer den engelske rockstjerner NASA til at stoppe sin økonomiske støtte til eksperimenterne.
"Jeg er overbevist om, at NASA er anstændige nok til at forske i de sundhedsmæssige effekter ved rumrejser uden at udføre eksperimenter på dyr." skriver Poul McCartney i sit klagebrev og fortsætter:
"Det ville være en kæmpe skuffelse, hvis vores stræben efter at udforske nye grænseområder og lære om det fascinerende univers, vi bor i, bliver på bekostning af den måde, vi behandler de dyr, vi deler planeten med. Jeg opfordrer jer til at droppe dette eksperiment," skriver han.