Jonas Kamper og Peter Løvenkrands stod for den danske deltagelse, da 11. spillerunde i Bundesligaen onsdag aften blev spillet færdig. Jonas Kamper fik de første 68 minutter, da hans hold Bielefeld fik 2-2 mod Hertha Berlin. Sibusisu Zuma scorede i øvrigt for Bielefeld.
Peter Løvenkrands spillede hele kampen, da Schalke sikkert slog et danskerløst Gladbach med 2-0.
Rundens overraskelse faldt, overraskende nok, på Allianz Arena i München, hvor storholdet Bayern tabte 1-0 til Hannover 96, som dermed kravlede lige op over nedrykningsstregen.
Med nederlaget ligger Bayern på en femteplads med 11 af 34 runder færdigspillet. Det er slet ikke godt nok for de ambitiøse sydtyskere, især ikke når man tænker på, at det i Tyskland ofte går sådan at »efterårsmesteren bliver mester,« som et ofte brugt udtryk siger.
Dén ære ligger i øjeblikket til Werder Bremen, som er to point foran rækkens nummer to fra Stuttgart, som har haft mægtig succes med at sætte Jon Dahl Tomasson udenfor.
Schalke 04 ligger treer med tre point færre end Werder Bremen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.